Mette Wienberg

terapi - sexologi - parforhold - selvværd

FRA KRIG TIL KÆRLIGHED

Parterapeutisk metode udviklet af Phd i socialpsykologi Jytte Vikkelsøe – forfatteren til bestsellerbogen ”Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” – tilbydes nu for første gang i Jylland i min praksis i Århus.

OM METODEN
Metoden kortlægger jeres konfliktmønster med udgangspunkt i opvækst og tidlige oplevelser som har sat sig negativt, og nu ubevidst udspilles sammen med den man elsker. De ubevidste dynamikker giver et gentagende konfliktmønster som kun de færreste formår at bryde selv, og efterlader jer i afmagt, frustration, vrede, bitterhed, sorg – eller skilsmisse.

Som børn udvikler vi alle strategier for at passe ind i vores omgivelser og få kærlighed og accept. Selvom vores forældre elsker os, kommer de med en bagage fra deres barndomsfamilie som i varierende grad klæder dem på til at være der for deres børn. De oplevede svigt, og de sår det sætter i os, tager vi med os ind i vores voksne kærlighedsrelationer. Og her laver de ballade.

Meget parterapi er for overfladisk til virkelig at rykke på ubalancen. Det nytter kun lidt at lærer principper for mere hensigtsmæssig kommunikation, når det er ubevidste barndomssår og tillærte strategier for at få accept og kærlighed som er på spil. Så det skal først forstås og integreres.

”DEN MYTISKE HÅRDKNUDE”
Jytte Vikkelsøe beskriver i sin bog, hvordan den vi forelsker os i dels har et forløsende og et krænkende aspekt. For at vi forelsker os i hinanden skal begge dele være til stede. I terapien bliver det tydeliggjort for jer, hvad de krænkende og forløsende aspekter hos jer begge er, og ikke mindst, hvordan de er kilden til jeres dybeste udfordringer OG til jeres største udviklingspotentiale.

Forløbet kan give dyb transformation af jeres forhold, hvis I finder engagementet, modet og viljen frem, for det kræver terapiformen af jer begge. Jeg er der for jer i processen, men træningen foregår for alvor imellem sessionerne.

For at sikre en fælles forståelsesramme, anbefaler jeg, at I inden forløbets start læser bogen ”Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” af Jytte Vikkelsøe.

TRÆNINGSKLIENTER
Jeg har april 2021 afsluttet udannelsens første, primære del. I perioden september-november foregår den afsluttende certificering. Indtil november 2021, hvor jeg er under udannelse, tager jeg træningsklienter ind i forløb superviseret af Jytte Vikkelsøe. 

Den terapeutiske metode er en efteruddannelse som lægger sig ovenpå de øvrige uddannelser som jeg har taget gennem tiden.

Pris:
Par- eller solosession 1.5 time 1050 kr

Læs mere om metode her:
https://www.zetland.dk/historie/s8DP2KZk-ae2KvJdE-22eb1

https://jyttevikkelsoe.dk/

JA TAK, JEG VIL GERNE MODTAGE NYHEDSBREV FRA METTE WIENBERG

Modtag VIP tilbud, viden og refleksioner om de emner jeg arbejder med som sexolog, terapeut og parterapeut.

Jeg sender ud 1-3 gange om måneden – tilpas frekvens til, at du kan få input og inspiration i dit liv og stadig have tid til andet du elsker. Jeg vil glæde mig til at have dig i mit skønne netværk!

You have Successfully Subscribed!