Mette Wienberg

terapi - sexologi - parforhold - selvværd

DET SIGER ANDRE
-hvilken gave!

”Jeg sidder her bagefter med en kæmpe stor følelse af taknemmelighed over at have forkælet min krop og sind med denne store oplevelse med de andre kvinder. Jeg føler mig synlig og set som den kvinde jeg er, med alle de sider jeg indeholder. Jeg føler mig befriet for tidligere skam og skyld, samt har en stor lykkefølelse indeni. Det lyder skørt, men retreatet var som en stor dejlig varm livmoder af fællesskabsfølelse med andre kvinder. Jeg syntes det ernoget af det mest kærlige jeg har gjort for mig selv, og sikkert dermed også andre.”

”Der var mange ting jeg virkelig nød rigtigt meget på retreatet i Thy. Photoshoot som boostede min feminine magi, fuldmåneceremonien som gav mig en følelse af samhørighed med de andre skønne kvinder, det at mødes stille og roligt på stranden om morgenen til meditationer, fælles madlavning og ikke mindst det dejlige uformelle sommerhus og den fantastiske natur i Thy.”

Jeg nød det hele ved retreatet helt vildt. Snakkene både i sessionerne og under den frie leg. Det var en utroligt livsbekræftende oplevelse som jeg er dybt taknemmelig for at jeg fik lov til at opleve. Jeg nød at mærke hvordan mine følelser fik lov til at få frit løb og følelsen af at være god nok midt i alt det kaos de kan skabe. Jeg går fra retreatet med en følelse af at have et kæmpe overskud og en ro i mig selv. Jeg værdsætter mig selv mere og har besluttet at ære mig selv og min krop med masser af godt selskab, god mad og gode aktiviteter.”

”Og jeg fik en dejlig følelse af sisterhood, som jeg kan mærke også strækker sig ud til andre kvinder. Jeg føler mig forbundet. Oplevelsen er meget intens uden at være overvældende. Jeg følte mig meget kærligt taget hånd om og rummet af alle, både deltagerne og Line og Mette. Der var nogen af øvelserne der var meget hårde følelsesmæssigt, men hele tiden havde jeg forståelsen af, at det var godt for mig. Andre øvelse og aktiviteter var meget sjove og dejlige, så det var et godt miks. Jeg føler mig faktisk transformeret.”

“Det er vigtigt med kvindefællesskaber uden konkurrence og påholdenhed. Jeg er meget begejstret og syntes at Line og Mette supplerer hinanden rigtigt fint, og med respekt for jeres forskellige måder at være terapeuter på. Jeg syntes virkeligt, at I har faciliteret noget rigtigt dejligt og ikke mindst lærerigt for kvinder i alle aldre, samt at jeg følte mig rummet og set som hende jeg er. Jeg kan rigtigt godt lide at vi boede i vores eget lille sommerhus, så vi ikke følte os undervist hele tiden, men fik tid til at hygge, lave drinks og tale med de andre kvinder. Jeg kunne godt lide at det var så uhøjtideligt med køjesenge etc, som gjorde at jeg turde være mig selv – uden make-up og med uglet hår. Der var ingen forventning om præstation. Den utroligt skønne natur og det brusende hav havde også sin terapeutiske virkning på mig. Det var virkeligt balsam for krop og sjæl.”

JA TAK, JEG VIL GERNE MODTAGE NYHEDSBREV FRA METTE WIENBERG

Modtag VIP tilbud, viden og refleksioner om de emner jeg arbejder med som sexolog, terapeut og parterapeut.

Jeg sender ud 1-3 gange om måneden – tilpas frekvens til, at du kan få input og inspiration i dit liv og stadig have tid til andet du elsker. Jeg vil glæde mig til at have dig i mit skønne netværk!

You have Successfully Subscribed!