Mette Wienberg

terapi - sexologi - parforhold - selvværd

RETREAT I THY FOR KVINDER

FEMININ SEKSUALITET & EROTIK

Kærlig hilsen
Mette Wienberg & Line Bram

 

”Jeg sidder her bagefter med en kæmpe stor følelse af taknemmelighed over at have forkælet min krop og sind med denne store oplevelse med de andre kvinder. Jeg føler mig synlig og set som den kvinde jeg er, med alle de sider jeg indeholder. Jeg føler mig befriet for tidligere skam og skyld, samt har en stor lykkefølelse indeni. Det lyder skørt, men retreatet var som en stor dejlig varm livmoder af fællesskabsfølelse med andre kvinder. Jeg syntes det er noget af det mest kærlige jeg har gjort for mig selv.”

Citat, deltager fra retreatet juni 2018.

Seksualitet, nydelse og alt den lækreste lyst i verden til dig…!
I århundrede har vi været gode til at holde hinanden nede, skamme seksualiteten, tilpasse os og ære ”nordisk tilbagehold”. Men al det kan vi forandre sammen.
Lyst, erotik og lyst er din sande natur. Når først du åbner op til det, mærker det og giver det lov at fylde i verden, opstår der magi i dit liv.

Du ved der er mere og mærker din seksuelle lyst trække i dig…
Du oplever ligesom mange andre kvinder, at din krop puffer til dig. Du brænder for i langt højere grad at mærke dig selv, din krop, din seksualitet. Gå dybere.
Du er måske kørt sur i den slags sex du har og er nysgerrig på, hvad der kan sættes i stedet? Eller måske du mærker en masse seksuel energi og ved, at du rummer nogle potentialer du endnu ikke har foldet ud. Nogle potentialer du vil elske at udforske i et trygt rum med andre kvinder på samme rejse som dig. – Lærer om tantra, dybe orgasmer, lyse og mørke sider i din seksualitet og hvordan du bruger dem bedst til at skabe et frisættende seksuelt liv.

Velkommen til et retreat, hvor vi taler om alt det med sex, nydelse og intimitet.
Det som din krop er lavet til. Det som vi alt for ofte hopper uden om. Det som kan være svært at sætte ord på – især, når det ikke fungerer.
Sandheden er, at virkelig god sex og dejlig nydelse er det mest naturlige for din krop. For dit feminine væsen. Men hvis du er ligesom så mange andre kvinder – hvad end du er i et forhold eller single – så oplever du kun en brøkdel af det din feminine seksualitet faktisk kan, fordi skam, frygt og co-dependency kommer ind og stopper dig. Din frygt tager over. Din partners evne til at møde dig halter måske. Forstærket af, at dit ejerskab af din personlige seksualitets udtryk kunne stå stærkere.

 

 

Vi vil invitere dig med på en smuk healings rejse i din seksualitet. Hvor du kan finde ind til og udfolde det som gør dig til lige præcis den unikke kvinde du er, med dit unikke seksuelle udtryk. Vi vil hjælpe dig med at finde din seksuelle DNA – det som nærer dig og som både vil skabe en dybere forbindelse imellem dig og din feminine seksualitet. Og imellem dig og din (evt.) partner.

Så har du lyst til at lukke mere op til den brusende, seksuelle energi der venter i dig?
Så er du det rette match til det her retreat.

Her kan du være i et rum der ære alt det du er og knytte bånd til de mest fantastiske kvinder. Du vil være I en stemning båret af ærlighed. Nysgerrighed. Vildskab. Blødhed. Sisterhood. Det åbne landskab. Den store måne. Bobler. Tiden din nu. 

 

Inkluderet i 4 dage med kærlighed til dig og dit feminine nydelsesvæsen:

  • Farvel skam og velkommen Lyst eventyr 
  • Den tantrisk vej til nydelse i dit lys og mørke
  • Frisættelse af seksuelle fantasier og drømme 
  • Foto ceremoni i nattemørkets erotiske stemning
  • En erotisk aften med dans og fejring af din primære seksuelle arketype
  • Omfavn din feminine og maskuline seksualitet 
  • Grin, sharings, dybde og udvikling med andre skønne kvinde
  • Nytårsfejring af din seksualitet
  • Feminin morgenvækning på stranden 
  • Tid til dig, til refleksion, vinterbadning og sauna
  • 4 dages undervisning, ritualer og sensualitet 
  • 3 overnatninger i sommerhus tæt på stranden
  • Dejlig fuld forplejning
  • Ankomst til retreatet torsdag kl 17. Hjemrejse søndag kl 15.00

 

Skal du med til Thy?
ER DET TID TIL AT INVESTERE I DIG OG DEN SKØNNESTE OPLEVELSE FOR DIG, DIN KROP OG DIN SJÆL?
Der 7 pladser – skal den ene være din? 

Masser af plads til din LYSE feminine seksualitet

Kvindekroppen er lavet til at blive nydt, forkælet, tilbedt. For den er noget af det lækreste og vildeste på denne jord. Og det er simpelthen for ærgerligt blot at lade det gå til spilde.

Lige nu sker der et skifte i rigtige mange kvinders seksualitet. Det gør dig enten super energetisk eller også reagerer din krop med manglende lyst. Men der er intet galt med dig. Du har blot ikke lært, hvordan du nære din lyst. Nyder dine dybere og højere vibrationer. Hvordan du skifter fra maskulin målrettet penetrations sex, over i den feminine ekstase din krop kan give dig. I månens skær vil vi omfavne mere og mere af din smukke, feminine seksualitet, så du får det kærligste forhold med den.

Nydelse, omfavnelse, sensualitet…

 

”Jeg fik en dejlig følelse af sisterhood, som jeg kan mærke også strækker sig ud til andre kvinder. Jeg føler mig forbundet. Oplevelsen er meget intens uden at være overvældende. Jeg følte mig meget kærligt taget hånd om og rummet af alle, både deltagerne og Line og Mette. Der var nogen af øvelserne der var meget hårde følelsesmæssigt, men hele tiden havde jeg forståelsen af, at det var godt for mig. Andre øvelse og aktiviteter var meget sjove og dejlige, så det var et godt miks. Jeg føler mig faktisk transformeret.”

Tidligere retreat deltager.

Den lækreste mørke erotik, elskov og sex

Lad os nørde i, hvad god sex er. Der er så mange typer og så mange nuancer. Hvad tænder du mon på? Hvad tænder din partner på? Hvordan mærker du orgasmeenergien i din krop? Hvad gør, at du får trang til at trække dig? Hvorfor gør det så ondt, når vi ikke mærker forbindelse under elskov, og hvorfor går min partner ofte så hurtigt frem?

Det er spørgsmål som vi igen og igen hører og kender man ikke de tantriske hjemligheder om mænd og kvinders lyst, kan vi nemt fare vild. Ikke at der er et facit for, gudskelov, det er der ikke. Men der er ting vi kvinder kan lærer af hinanden. Vi vil på kærligste vis skabe rammerne omkring jer. Dele ud af vores viden. Gå dybt og højt. I sharings inspirerer hinanden og finde frem til at genkende den elskov der passer til hver af jer unikke kvinder.

Farvel miss “Perfect lover”

Miss perfect og skam er i dyb alliance og hvisker de grimmeste ting til dig: “Nej, du bør ikke være tændt på den her måde”, “Ej, nu har du igen mere lyst end din mand – hvad er der galt med dig?”. ”Jeg afviser min kæreste igen og igen – det er da ikke normalt”. “Han vil mig ikke – for han elsker mig ikke”, “Hvem tror du selv kunne elske den her krop?”. 

Ja, skam dukker for mange op som et kæmpe krav om at være perfekt i sengen. Måske du allerede mærker den nu, hvor du læser det – “Åh nej, jeg er sket ikke seksuel nok, modig nok, åben nok, til at tage på dette retreat”. For ja, skam er desværre kreativ i at finde måder at holde din seksualitet tilbage på. Og når skam og Miss perfect er på færde, er det frygt der bestemmer, hvad der sker i soveværelset og ikke dig, dit hjerte og din smukke naturlige lyst. 

Kom med, for så vinker vi KRAFTIGT farvel til Miss Perfect sex´s liste og laver vores helt egne regler for, hvordan vi vil have det. Hvad der nære os. Og hvordan vores lyst skal have plads i vores liv.

 

 

“Det er vigtigt med kvindefællesskaber uden konkurrence og påholdenhed. Jeg er meget begejstret og syntes at Line og Mette supplerer hinanden rigtigt fint, og med respekt for jeres forskellige måder at være terapeuter på. Jeg syntes virkeligt, at I har faciliteret noget rigtigt dejligt og ikke mindst lærerigt for kvinder i alle aldre, samt at jeg følte mig rummet og set som hende jeg er. Jeg kan rigtigt godt lide, at vi boede i vores eget lille sommerhus, så vi ikke følte os undervist hele tiden, men fik tid til at hygge, lave drinks og tale med de andre kvinder. Jeg kunne godt lide at det var så uhøjtideligt med køjesenge etc., som gjorde at jeg turde være mig selv – uden make-up og med uglet hår. Der var ingen forventning om præstation. Den utroligt skønne natur og det brusende hav havde også sin terapeutiske virkning på mig. Det var virkeligt balsam for krop og sjæl.”

Tidligere retreat deltager.

 

Lyst  – giver du dig selv plads?
Liderlighed. Bare ordet kan få de fleste til at mærke sig selv. Skamme sig. Krympe sig. Men ved du hvad? Den dybeste liderlighed opstår, når du er i kontakt med dit smukkeste seksuelle væsen. Hun er inde i dig. Hun længes efter at blive luftet, bevæget og omfavnet. Hun er den del af dig som elsker at mærke de lækreste orgasmer rulle ind over hende. Hun lader sig rive med og står ikke tilbage. For hende er erotik som livet selv. Kraftfuldt. Lækkert og et skønt mysterium.

Vi skal have fat i din lyst. Forbinde dig med hende, så hun på den dejligste måde igen bliver en medspiller i dit liv. Så du igen kan mærke hendes magi og al det hun vil give dig.

Lyst bor i dig. Hun er en energi der bobler af glæde, når du følger hende. Hun kender dine smukke drømme og det som får din krop til at boble af fryd. Hun elsker det feminine. At blive forkælet. At blive æret. At mærke hun er værdifuld. Hun vil dig og din smukke krop det aller bedste. De smukkeste berøringer. Nænsomhed. Blidhed. Omsorg. Frække ord, skønne blikke. Hun ruller sig i det og som belønning, når du følger hende, belønner hun dig med orgasmer som letter dit hjerte og åbner dit sind.

 

De dybe relationer og dit forhold til mænd…

Lad os få luftet ud. Vinke farvel til alt det som ikke længere behøver at hjemsøge os imellem kønnene. Lad os få bagagen med de dårlige oplevelser luftet. Renset. Tilgivet. For vores egen skyld, så vi igen kan agere klart, lækkert og i flow med dem vi virkelig er – I sengen som i vores liv generelt.

Fuck hvor vi elsker dem, de mænd. De er lækre. De er charmerende. Men måske du også bærer på dårlige oplevelser?

Oplever, at de kan trykke på en knap og sætte gang i forsvar, sårbarheder og traumer? Måske din mand og dig oplever konflikter i soveværelset. Måske I har svært ved at nå helt ind til hinanden og lade den maskuline og feminine seksuelle kraft danse sammen. Få den gnist der engang var til igen at flamme. Måske han ikke kan møde dig der, hvor dit hjerte længes efter at mødes. Hvor din Lyst bærer dig hen.

Måske der er noget som blokerer for din kærlighed og for, at dit hjerte og derved dit køn har lyst til at åbne sig

 

Sisterhood, refleksion og nydelse i stearinlysets skær

Noget af det mest nærende for de fleste kvinder netop nu er at være i fordomsfrie rum. Og det er det vi skaber sammen. Her er der plads til det svære. Det glædelige. Det vi gemmer væk og det vi længes efter at snakke om.

Sammen med os og 6 andre kvinder vil du dele dine tanker, blive inspireret. Berørt og genkendt. For når vi kvinder deler sker der så meget healing i genkendelsen.

Naturen har så meget godt at give vores kroppe og sind. Vi begiver os ud i vinteren, ved det brusende hav laver vi kraftfulde øvelser og holder pauser for refleksion. Vand har en magisk, healende og frisættende karakter og vi bruger dens fulde kraft.

I naturen og det hyggelige sommerhus kan du finde dit eget space til at mærke dig og alt det inde i dig. Vi har indlagt kærlige pauser undervejs, for det er vigtigt at have tid til, at kroppen kommer med, for den er din vejviser. 

 

OM OS

LINE BRAM PEDERSEN

Tantrisk sexolog og feminin Lyst leder. Indehaver og skaber af Ambitious Love Life. 

Jeg leder kvinder til at følge deres Lyst, omfavne deres powerfulde feminine potentiale og nyde deres fantastisk krops magi.  Min energi skaber plads til både dit lys og mørke, og jeg oplever at når der er plads til alt vi er – så kommer magien (Og orgasmerne) ofte helt af sig selv.

Jeg er uddannet sexolog og facilitator, men min personlige rejse i tantra, kærlighed, sensitivitet og selvudvikling er måske den jeg trækker aller mest på. Jeg mødte min nuværende kæreste på en tantrafestival i sverige og sammen har vi udforsket tantraens univers og de mange nuancer man som par møder netop der i krydsfeltet af nydelse, smerte, healing og frisættelse. Dem vil du lærer mere om her på retreated… 

Jeg nyder at fange kvinders magi på kamera. Det er en særlig smuk taknemlighedspraksis, som du vil lære hvis du kommer med på vores retreat. Du ser mig ofte i bølgen blå, i naturen, i dyb sisterhood snak over et godt glas rødvin eller i en af mine smukke kjoler. Og jeps nogle ser mig som for meget (Måske du kender det fra dit liv?)  men jeg elsker at forkæle min krop med det min Lyst fortæller mig. Og nøj hvor fortjener vi bare alle hver især at fejre vores kroppe med det vores Lyst elsker.

METTE WIENBERG
Indehaver og skaber af Et kærligt rum. Sexolog, parterapeut, mentor, underviser og lidt af en kærlighedskriger.

Med min rolige, nærværende energi danner jeg en fortrolig ramme for gruppens delinger.  Sammen går dybt i vores indre univers, mens bølgerne bruser udenfor. Jeg er fordomsfri og vil elske at give dig al den plads du har brug for,  for at du kan være dig. For jeg ved hvor befriende det er…

Mit hjerte brænder for at arbejde med mennesker og det rum som opstår i mellem dem. Relationerne, det som sker imellem os og dem som vi elsker, optager mig dybt. Jeg har fordybet mig i, hvordan skam og kærlighed kan gå hånd i hånd og hvordan vi kan bryde gamle mønstre med fælles delinger, viljen til forandring, øget bevidsthed og kærlig medfølelse. 

Jeg er lidt af en fagnørd og elsker at stikke dybere ned i forståelsens af detaljer og sammenhænge. Foruden certificeret sexolog er jeg uddannet Relations- og Parterapeut hos Joan Ørting og afslutter om to år den 4.5 årige uddannelse til psykoterapeut.

Jeg elsker dynamikken mellem alvor og leg, dybde, latter og lethed. Mellem powefuld styrke og det blødeste bløde.

 

Tiden er kommet du skønne – kom med på den smukkeste feminine rejse ind i dine seksuelle dybder og den kærligste omfavnelse af hele din feminine seksualitet. Det vil være en fornøjelse at have dig med!

 

TILMELDING OG FAKTA

Du kan få 4 dage med transformation, ferie og nydelse til pris 5.550 kr.
Der er få pladser – retreat med nærvær og plads til den enkelte

DU VIL BO PÅ ÆGTE SOMMERHUS MANER.
I sommerhus i forreste klitrække, bare 150 meter fra Klitmøllers brusende Vesterhav. Der er 2 sovepladser i dobbeltseng, 4 i køjeseng og 1 på hems. Først til mølle og rabat for den der sover på hemsen. Skriv dine præferencer til os, der er en lille rabat, hvis du er frisk på hemsen.
Lille sauna, bad med brus, havbad døgnet rundt, køkken med det meste, fælles stue, terrasser. Whats not to like.

JAMEN HVAD SKAL VI SPISE? UHH, DET ER VI GLADE FOR AT DU SPØRGER OM…
Det er vinter. Vinden tager fat i sommerhuset imens vi nyder de lækreste retter – tilberedt af de lokale og i en temperatur der varmer vores hjerter. Vi har samlet en pallette af retter der forkæler dine smagsløg og som vi oplever løfter vores energi – og seksuelle kraft. 

Al mad er inkluderet på nær fredag aftens middag på den lokale restaurant, hvor du kan få lækre måltider fra 120- 250 kr. 

HAR VI MON GLEMT NOGET? ELLER HAR DU SPØRGSMÅL I DET HELE TAGET?
Så spørg løs! Vi vil elske dine nysgerrige spørgsmål.

– SKRIV til Mette på: mettewienberg@gmail.com

 
JA TAK, JEG VIL GERNE MODTAGE NYHEDSBREV FRA METTE WIENBERG

Modtag VIP tilbud, viden og refleksioner om de emner jeg arbejder med som sexolog, terapeut og parterapeut.

Jeg sender ud 1-3 gange om måneden – tilpas frekvens til, at du kan få input og inspiration i dit liv og stadig have tid til andet du elsker. Jeg vil glæde mig til at have dig i mit skønne netværk!

You have Successfully Subscribed!