”Vi måtte finde en måde at slutte fred med den del af vores liv. Tage afsked med de gamle fortællinger om skyld og svigt. Jeg ønskede brændende at blive renset. Så jeg kunne skabe rum for nye skønne ting i mit liv, så jeg kunne give plads til kærligheden.”
ACCEPT
At sige ja til sig selv og hinanden.
Der ligger en potentiel lettelse i helhjertet at acceptere tingens tilstand i stedet for konstant at bekæmpe dem. Der er meget der ikke kan ændres som vi alligevel ender med at bruge lang tid på at forsøge at lave om på, måske gennem hele livet. Hinanden for eksempel…! Når man tænker på, at personligheden er helt færdigdannet inden vi er fyldt 20 år, så er det jo en absurd bjergbestigning…
Ligesom vi kan arbejde på at elske og acceptere alle sider af og egenskaber ved os selv, er det befriende at nå hen til det sted med hinanden.
Der ligger selvfølgelig nogle gråzoner her, for betyder det så, at vi skal finde os i alt fra hinanden? Nej, det gør det selvfølgelig ikke. Men vi kan erkende, at vi ikke kan lave hinanden om. Eventuel forandring kommer indefra den enkelte, ikke via ydre pres og kritik.
Det er nat og dag, om vi blindt accepterer en person eller situation i AFMAGT OG MAGTESLØSHED, eller om vi BEVIDST vælger at acceptere sider, egenskaber og finurligheder ved hinanden, vel vidende, at det aldrig bliver anderledes.
Det hele drejer sig om bevidsthed, for det er via den, at du får handlemuligheder, mens det at være ubevidst, vil trække dig rundt i livets manege på må og få. Så tag stilling til det der går dig på og træf en beslutning – for at acceptere eller ikke at acceptere. Begge dele er selvfølgelig helt OK, ligesom begge valg har konsekvenser.
Vælger du at sige JA vil du ofte opleve en umiddelbar forløsning. Det bevidst at acceptere tingene som de er, forbinder dig med kærlighed og nærhed, og ikke mindst med nuet.
NUETS KRAFT
Man kan sige, at du siger ja til selve livet, til livets essens, når du accepterer dette øjeblik, præcis som det er. Alt, hvad du formår at give slip på og fuldstændigt acceptere, vil føre dig til fred.
Lige meget hvor du går hen er du her. Du er her. Altid. Jaet til det som sætter dig i kontakt med en dyb dimension inden i dig, er hverken afhængig af ydre betingelser, af omgivelserne, eller af din indre tilstands konstant skiftende tanker og følelser.
I nuet findes KÆRLIGHEDEN, ingen andre steder finder du den. Nuet er essensen og essensen er kærlighed. Stil blikket skarpt, som den vedholdende kat ved musehullet, og øg gradvist din bevidsthed og evne til at være. Og prøv så at spørge dig selv:
► ”Hvilke tanker, følelser, bekymringer forurener mit sind og min krop lige nu?”
– Jeg har tanker, føleser og bekymringer, men jeg ER ikke dem.
► ”Hvilke ubevidst indlærte strategier fra fortiden holder mig i frygt fremfor kærlighed?”
– Jeg har strategier, men jeg ER ikke dem.
► ”Hvad kan jeg give slip på?”
GAMLE FORTÆLLINGER
Måske du kender de der skænderier, som kører af sporet.
Pludselig handler det slet ikke om den uenighed som satte diskussionen i gang. Nu handler det i stedet om ”de gamle historier” – alt det der er sket i jeres forhold som I IKKE HAR KUNNE TILGIVE HINANDEN FOR.
Du mærker afmagten over igen og igenat skulle BØDE FOR GAMLE UGERNINGER. Hører om – og selv refererer til – dengang, hvor I gjorde og sagde.
Som skarabæbillen ruller I en kugle af møg foran jer. Og kuglen bliver bare større og større. Den kan indeholde tyngden af oplevede svigt, utroskab, sorg, vrede, drømme der ikke foldede sig helt ud. Af ting der blev råbt, vrisset, vendt indad eller helt fortrængt efter afstandsskabende skænderier. Af perioder med sygdom, dødsfald, barnløshed og stress, hvor I i varierende grad formåede at være der for hinanden.
HVORFOR TILGIVELSE?
Når vi taler om tilgivelse tænker man måske umiddelbart på store emner som utroskab, vold og drab m.v., men summen af hverdagens tilsyneladende små episoder kan sætte dyb splid, vrede og afstand mellem to mennesker. Mange forhold er præget af det der opleves som svigt i hverdagen, ofte pga. dårlig kommunikation, manglende redskaber til at udtrykke behov og følelser, til at tage vare på sig selv og møde den anden og sig selv på en kærlig måde.
Følelsen af svigt hober sig over årene op til en HÅRD KLUMP af forurettethed, bitterhed og skyld. Fra dette ståsted ser jeg tre muligheder: At bliv i det, gå fra hinanden eller sætte intentionen om at arbejde mod større bevidsthed, accept og tilgivelse.
Det uforløste nedbryder noget i dig, langsomt men sikkert. Ligegyldigt om du bliver i det eller går. Øget bevidsthed er min favorit…
MØRKE OG LYSE ENERGIER
Nogle af de følelser, tilstande og følgevirkninger man kan komme til at bære på, hvis man vedvarende IKKE KAN SLUTTE FRED med et andet menneske er:
Skyld, bitterhed, nag, kulde, vrede, had, afstand, bebrejdelser, drama, passivitet, et sort hvidt verdensbillede, hvor man enten er ond eller god, fastlåshed, lukkethed, hårdhed, afmagt, offer-tilstand, skam, mørke, energitab, sygdom.
De ord som knytter sig til at TILGIVELSE indeholder den diametralt modsatte energi:
Ansvar, accept, selv-indsigt, dialog, forståelse, forsoning, handling, bevægelse, dynamisk, kærlighed, ro, frigivelse, åbenhed, blødhed, lys, energi, sundhed.
Læser man de ord som knytter sig til de to verdener med og uden tilgivelse, og den henholdsvis tunge og lyse energi, vil mange mærke LÆNGSLEN EFTER AT TILGIVE OG BLIVE TILGIVET. Længslen efter at blive fri.
Jeg oplever, at det er umuligt at komme videre mod et godt sted at være i parforholdet uden at GIVE SLIP på de gamle fortællinger om ret og uret, om gjort og ugjort som igen og igen hives frem i skænderierne for til sidst at fryse fast i et vredt, bittert billede af hinanden – i et ”Sådan er du!”.
Der er behov for et DYBT OPRYDNINGSARBEJDE som baner vejen for, at vi igen kan elske os selv og hinanden fra et rent sted. Accept og tilgivelse er en metode til at FRIGIVE DIG SELV OG ANDRE frigive og dermed skabe plads for kærligheden der hvor den negative energi tidligere optog al pladsen.
FRYGT OG ANSVAR
For at du kan stå ved, at du tog fejl er du nødt til at acceptere, at det var dit ansvar, det du gjorde – eller ikke gjorde – og det er usandsynligt svært for mange.
Indrømmet. Det føles umiddelbart så lækkert bare at lægge hele skylden over på andre. Og putte sig lunt og varmt i offerets bløde, passive dyne.
Hvorfor kan det opleves så svært, ja ligefrem farligt, at påtage sig ansvaret/sin del af ansvaret? Hvad er det helt grundlæggende i vores system som stritter i mod og gør, at vi i stedet kan vælge at lade vrede og bitterhed æde os op indefra i årevis, ja måske igennem hele livet?
I forbindelse med indrømmelser hopper mange af os automatisk tilbage i børne stadiet – ”Det var ikke mig!” – og udviser en uansvarlig og umoden form for adfærd og skubber den ubehagelige skyld fra os.
Instinktivt er det mere ufarligt at give andre skylden end selv at påtage sig ansvaret. Og vores overlevelses instinkter er kraftfulde.
SELVVÆRDETS ROLLE
Vi har en tendens til at tro, at hvis vi træder ved siden af, og altså ikke er fejlfrie, så er den helt gal med os. Vi kobler ubevidst vores fejltrin op på vores selvværd. Og pludselig bliver det ”hele os”, der er noget galt med, og så er det ikke længere den isolerede situation og handling jeg gjorde, der var forkert, DET ER MIG DER ER FORKERT.
Når vi på den måde kobler konkrete situationer op på HELE vores væsen, giver det jo rigtig god mening, at vi ikke ønsker at indrømme, at vi har begået en fejl, hverken over for os selv eller vores partner. Derfor er det nødvendigt at arbejde på at adskille handlingen fra personen, så de ikke smelter sammen til ét.
Se eksemplerne nedenfor, i den første version går kritikken på HELE ENS PERSON i den anden formår man at træde et skridt bagud og menneskeliggør handlingen som EN DEL AF ENS PERSON:
► Jeg er forkert > Jeg har gjort noget forkert
► Der er noget galt med mig > Jeg er ikke den eneste som har det sådan her
► Jeg ødelægger altid tingene > Jeg begik en fejl
► Jeg er en idiot > Jeg opførte mig som en idiot
Formår man – eller er man villig til – at adskille handlingen fra personen, er det meget lettere at møde sig selv og hinanden med medfølelse og tilgivelse. For ja, det er ER menneskeligt at fejle. Det gør os ikke til dårlige mennesker på et helt fundamentalt plan.
Dit selvværd er kernen i dig. Hvordan du betragter dit eget værd her i verden, om du opfatter dig som ligeværdig med andre mennesker. Desværre har mange store udfordringer med selvværdet. Det kommer meget tydeligt til udtryk i parforholdet, bl.a. når vores lave selvværd påvirker evnen til at turde gå imod frygten og erkende og indrømme det, når vi træder ved siden af.
Ved ikke at tage ansvar ødelægger man måske ikke relationen på den måde, at man ender med at gå fra hinanden, men en afstands skabende mur af fortællinger og følelser bygges lidt efter lidt op. Gradvist stopper man med den dybe form for kommunikation, det at dele tanker og følelser, og mister over tid med sikkerhed den intimitet og kærlighed som tillid skaber.
DET UPERFEKTE MENNESKE
Accept og tilgivelsen starter med at acceptere og tilgive os selv. Tilgive os selv for de mange gange vi har trådt ved siden af, har fejlet, og ikke kunne slå til. Tilgivelse starter med at acceptere, at det er menneskeligt at fejle
Der ligger en selvkærlig praksis for fødderne af dig. Jeg vil opfordre dig til at tage udfordringen op og gå de første kærlige skridt på den rejse. Du vil ikke fortryde det, er jeg overbevist om.
Vær tålmodig med dig selv, for det tager tid at ændre de spor som års ubevidst praksis har lavet i vores hjerne. De spor som danner ruten for alle vores ubevidste, automatiske handlinger som HOLDER OS I FRYGT fremfor kærlighed.
Husker du, hvordan det var at cykle til skole i snevejr? Hurtigt blev der på cykelstien dannet hårde, isede spor i sneen. Dine dæk søgte hurtigt ned i sporene. Du havde hjertet oppe i halsen for du var udmærket klar over, at hvis dækket smuttede ud af den hårde rille, ville du styrte.
Præcis sådan er det med de gamle spor i hjernen. Vi holder os krampagtigt i dem for ikke at styrte. Og det gør vi, fordi det velkendte er trygt for vores nervesystem, selvom det er destruktivt!
Der er bare det ved det, at livet i de der spor er et meget indsnævret liv. Og dybt inde har vi en længsel efter et liv med mere bredde. Et liv, hvor vi ikke skal kæmpe for at holde store dele af os nede, hvor vi ikke skal frygte at komme til at ”træde ved siden af” eller selv blive svigtet.
Vejen går mod accept af alle dele af os. Når vi acceptere os selv som vi er, med alle vores egenskaber, alle vores følelser og facetter, ja, så har vi udgangspunktet for et langt rigere liv.
Du kan beslutte dig for at stå op for dig selv. For at gøre,
hvad du kan for at elske dig selv og andre som de er. Dét er de første skridt
mod accept, tilgivelse og forløsning.
Lige nu.
I dette øjeblik.
De kærligste tanker,
Mette Wienberg
Seneste kommentarer